Billeder

Jeg er ikke helt sikker paa at i kan se billederne, saa her faar i linket til den forste:

http://boutrup89.wordpress.com/?attachment_id=20

På toppen af Kenya

På toppen af Kenya Inden turen til Afrika, havde Klaus og jeg bestemt at vi ville bestige Kilimanjaro, men vi havde snakket lidt om Mount Kenya, som er Afrikas næsthøjeste bjerg. Efter vi kom her til platformen, fik vi snakket med et par folk fra det lokale turistbureau. Herefter besluttede hele gruppen(-1) sig hurtigt for at tage udfordringen op, da både oplevelsen og prisen trak(148 dollars for tre dage, med fire køkkenfolk og en guide til gruppen på 10, og leje af handsker, hue og vandrestav). Som sagt så gjort, og lørdag morgen tog vi, med pakkede rygsække, en Matato ind til Nanyuki. Her var første stop ved turistbureauet, hvor folk fik deres udstyr, og andre kunne købe mellemmåltider til turen. Her tænkes der masser af chokolade, kiks og kage :) Efter Nanyuki kørte vi til Mount Kenya nationalpark, og op i 2650 meters højde. Allerede her havde temperaturen fået et dyk på 5-10 grader tror jeg, eller som afrikanerne vil sige det; ”fra varmt til ikke så varmt”. Vi fik hilste på guide og køkkenfolk, og herefter gik turen ellers bare op til Old Moses. Fra gaten og op til Old Moses er der 9,5 km, og 650 højdemeter. Denne dag er der ikke så meget at fortælle fra. Gåturen startede fladt den første kilometer, herefter gik det ellers bare opad. Det grønne landskab ændrede hurtigt karakter, og efter 5-6 kilometer var alle træer væk, tilbage var blot højt græs og hvad der lignede udbrændte buske. Græsset, som dækkede dette landskab der nemt kunne have været norsk bakkelandskab, var ifølge guiden uspiselig for dyr og derfor var der heller ingen dyr at se heroppe. Der var dog spor på vejen som fortalte os, at der for nylig havde været elefanter op tæt på campen. Desværre var der ikke nogen da vi var forbi. Da vi når campen har klokken slået 4, og vejret er skiftet om. Himlen er blevet grå og det er svært at se solnedgangen, men det ændre ikke ved det storslåede og barske natur omkring Old Moses. Det kuperede terræn, uden træer, er flere steder dækket af lavtliggende skyer. Flere fra gruppen drager paralleller med De sorte riddere fra Ringenes herre´s kommen ned ad bakkerne. Inden i campen sidder folk tæt studset sammen, natten banker på og temperaturen sigter efter frysepunktet. Efter solnedgangen har køkkenfolkene dækket bord og sat maden frem. Under hele måltidet er der konstant en mand hende og høre til om vi har alt hvad vi har brug for. Efter maden var folk ikke sen til at komme i seng for at få varme i hænder og fødder. Næste morgen er morgenmaden næsten på bordet inden vi er stået op. På bordet er der både grød, pandekager og ommelet. Udenfor er skyerne væk, og solen fremme igen, gruppen er klar til dagens udfordring. Forud venter 900 højdemeter, fordelt på en 14,5 kilometer lang strækning frem til Shipton Campen. Den første del af turen gik roligt, med en del pauser, hvor folk kunne nyde den skiftende natur, solen og ikke mindst de medbragte energibar. Fra åbne landskaber, er vi nu kommet ind til Mount Kenyas enorme dale. Her er de ”udbrændte” buske væk og erstattet af en skov af en besynderlig plante, der nogle gange er blot en halv meter høj, og andre gange på størrelse med et lille træ. Dalenes enorme vægge gør at det føles som om resten af verdenen er blevet lukket udenfor, vi er nu kommet til en anden verden der skal udforskes. Disse rammer er betydelig flottere end hidtil, og undervejs til campen krydser vi den store rivende å, som deler landskabet i to lige store dele. Her fylder vi vores vandflasker, og her vil jeg gerne takker Hanne for de små teposligende vandrensningstabletter som jeg har fået af hende. Efter 4 timers vandring, når vi køkkenfolkene, som har lagt frokosten ud til os. Mens vi sidder og spiser vores sandwich, bliver vi overvåget af fugle, store som små, omkring os. Efterhånden når de helt tæt på os, og flere er ikke længere væk end at man kan nå dem med hånden. Jeg prøver at kaste lidt brød til dem, men de ænser slet ikke brødet. Det blot virker som om de er nysgerrige. 3 timer senere når vi Shipton i 4200 meters højde, her føltes varmere end nede ved Old Moses. Det varer dog kun indtil solnedgangen, hvor temperatur hurtigt kommer under frysepunktet. Shipton ligger for enden af den dal vi har brugt hele dagen på at vandre igennem. På bænken udenfor campen, er Mount Kenyas højeste tinde helt tydelig lige over os. Ude omkring er det pludseligt blevet nemt at spotte dyr. Dette er især disse store rottelignende dyr, man så, men også mange forskellige fugle, og mindre musearter. Inden i ”hytten” er folk hurtigt begyndt at fryse, og folk kommer i ski undertøjet. Jeg begynder nu og mærke lidt til højdesygen, men efter at have drukket cirka 5 liter vand i løbet af dagen, så bliver det ikke til mere end en mild form for højdesyge under hele turen. Efter aftensmaden, klokken7, er folk hurtige til at finde i seng, men denne nat gav mig en ubehagelig overraskelse. Problemet lagde i min sovepose, som åbenbart ikke kan klare temperaturer under frysepunktet. Dette resultere i at jeg måtte sove i ski undertøj, skistrømper og så fandt jeg et tæppe frem som jeg havde med hjemmefra(En lille tak til mor ) Med dette lykkes det mig at få 2-4 timers søvn denne nat. Klokken er 3 mandag, og den franske national melodi kører inde i rummet ved siden af, hvor to franske og en belgisk bjergbestiger holder til. Gruppen vågner langsomt op, det er tid til at komme af sted, men lige inden afgang får jeg et glas varmt vand, kiks, popcorn og lige en lille en til at styrke sig på. Nu begynder sidste etape, som stiger 800 meter, over de sidste 4,5 km af den samlede rute. Heldigvis er det bælgmørkt udenfor, for hvis folk ser hvilken opgave vi står overfor nu så vil flere give op på forhånd. Men der er intet at se, så folk begynder den sidste etape, uvidende om hvilken udfordring de nu står overfor. Det sidste stykke er så stejlt at guiden har bedt os om ikke at medbringe med end kamera og vand, ellers vil ingen af os nå til toppen. De næsten knap 3 timer er rigtig hårde, og flere af pigerne i gruppen er næsten ved at give op på det sidste stykke, og for en kostede det rent bogstavelig talt blod, sved og tårer at nå toppen. Men ikke desto mindre når vi toppen, i 5000 meters højde, 10-15 før solopgangen. Og aldrig har en solopgang været så flot og speciel. Efterhånden som solen dukker op i horisonten, og får mere styrke, bliver der åbnet en hel verden under os. Pludselig bliver det helt klart, hvorfor kenyanerne mener at gud bor på dette bjerg. Herfra kan jeg se ud over alt, jeg føler i dette øjeblik at jeg er på toppen af verdenen. Det er jeg dog ikke, men jeg kan med stolthed sige at jeg har været på toppen af Kenya. Nedturen var… nedtur. Første stykke var rigtig godt, hvor udsigten var fed hele vejen ned til Shipton. Men herfra skiftede vejret, og inden vi nåede Old Moses var vi alle plus oppakning gennemblødte. Det eneste folk tænkte på var at nå gaten. Så på de sidste 9,5 km satte Klaus og jeg farten op, og næsten løb mod foden af det bjerg vi havde besteget blot 6 timer før. Men på dette stykke skete der noget specielt, og vi løb rent udsagt ind i en flok bavianer. Vi passerede den store alpha han, med en afstand på blot 5 meter, og hans dominerende macho gang var tydelig. Desuden så vi gazeller og andre så aber på det sidste stykke i skoven. Men efter 7-8 timer nåede vi alle ned til gaten igen. Herfra kunne vi vende os og se tilbage på toppen af bjerget, som nu var knap 30 km og 2350 højdemeter væk. Nu sidder jeg tilbage i køkkenet på platformen, og kan se tilbage på en af de største oplevelser i mit liv, jeg har sku besteget Afrikas næsthøjeste bjerg, så hva nu…. Nu venter Kilimanjaro