Kort fra Usa

Saa er vi sku kommet til Usa River, og her er helt fantatisk

Vi har nu vaeret her i Usa knap 2 uger, og tiden lader bare til at flyve afsted. Egentlig ikke fordi det lader til at der er det store at lave, men alligevel flyver tiden bare afsted. Den ene dag tuller vi bare lidt rundt hjemme hos vores utrolig rare hostfamilie, den naeste dag er vi taget med daladalen ind til Arusha, som er den eneste store by i naerheden af hvor vi bor.

Begge steder er paa hver deres maade, et par rigtig dejlige steder at vaere. “Hjemme” er blevet til en lille restaurant ved navn, Chicken Inn. Paa trods af navnet er har dejligt at vaere, og den portionsanrettede mad vi faar morgen, middag og aften er over alt det som Klaus og jeg havde forventet os foer vi kom hertil. Desuden raader Chicken Inn ogsaa over to smaa bungalows bagved restauranten, og her er den lille af dem gaet til os. Paa trods af den ringe stoerrelse, er det lykkes familien at stude en trekvart- og en dobbeltseng ind i hytten. Der er desuden baade traek-og-skyl toilet, og bruser. Alle vores tidligere bekymringer, blev virkeligt gjort til skamme Men det bedste ved familien er naesten, at til trods for at den er rimelig utraditionel, i forhold til andre tanzianske familier, saa er de huslige pligter stadig godt fordelt. Dette har den aergelige tendens at Mama og Grease(datteren) ofte griner af os hvis vi spoerger om vi skal hjaelpe dem med rengoering og toejvask Familen bestaar desuden af en lille-bror og -soester til Grease, og deres far Mr. Kili. Han er kendt og elsket af en stor del af lokalmiljoeet, og vi forstod ret hurtigt hvorfor. Udeover at han er den klart bedste til engelsk i familien, saa er han ogsaa rigtig nem og snakke med, og Klaus og jeg kan bruge hele aftner paa at snakke med ham om Afrika, Danmark og saa ikke mindst om hans planlagte udvidelse af restauranten.

Men hele dagen kan dog ikke gik med leg med boernene og afslapning. Vores egentlige opgave i Usa er nu ogsaa ved at falde paa plads. Efter en del forvirring er vi nu kommet i gang. Vores arbejde hernede er kommet til at bestaa i at undervise 11 elever fra et boernehjem i Usa. De er alle blevet faerdige med primary school i slutningen af november, og vores opgave er at forbedre deres engelske sprogkundskaber inden secondary school begynder i starten af januar. Dette er ogsaa fint nok, men vi kan godt maerke at det er en noedloesning de er kommet op med i december, saa vi ikke skulle rende rundt og lave ingenting. For det foerste har vi ingen laereboeger og arbejde udfra, og for andet kender hverken Klaus og jeg deres niveau, som har vist sig at vores meget svingende. Men heldigvis er det kun december ud, derefter faar vi mere organiseret undervisning i Usas primary school.

Men det var alt hvad jeg havde og skrive for denne gang, om to minutter lukker de internettet paa centret. Men hvis der ikke kommer mere inden jul, vil jeg godt benytte lejligheden til at oenske jer alle sammen hjemme i Danmark en rigtig glaedelig jul, og godt nytaar.